Cellarius

Vilkår

Senest ændret 13. oktober 2026

Tjenesten

Cellarius er et værktøj til at holde styr på en vinsamling. Den gratis udgave kan bruges uden betaling. Betalte funktioner købes som abonnement i App Store og følger Apples vilkår for køb og opsigelse.

Din konto

Du skal give en rigtig e-mailadresse og passe på din adgangskode. Du er ansvarlig for det, der sker fra din konto, og for hvem du inviterer ind i dine husstande.

Dine data

Det du lægger ind, er dit. Vi bruger det kun til at levere tjenesten — se privatliv. Du kan hente det og slette det, når du vil.

Vinforslag, vinduer og værdier

Forslag til mad og vin, drikkevinduer og værdier er vejledende. De kommer fra kataloger og beregninger, der kan tage fejl, og er ikke en vurdering eller en garanti.

Drift

Vi gør vores bedste for, at Cellarius altid kører og ikke mister data, men vi kan ikke love, at det aldrig sker. Hent dine data jævnligt, hvis de er vigtige for dig.

Ændringer

Ændrer vi vilkårene væsentligt, siger vi det i appen, før de træder i kraft.

Lov

Dansk ret gælder, og tvister afgøres ved de danske domstole. Cellarius leveres af Kristian Wind, Danmark — [email protected].